Gels Å

Sportsfiskerforeningen ALS (Gelsåsammenslutningens) fiskevand strækker sig fra Immervad Bro (nederst til højre i den lille firkant på kortet) til Gelsbro (øverste venstre hjørne af samme firkant).

Fiskeretten gælder på begge sider af hovedløbet af åen - hele strækningen - på nær 90 m af nordsiden ved Bevtoft Møllegård og 200 m af begge breder ved det nu nedlagte stemmeværk i Kastrup Enge (begge strækninger er afskiltet lokalt).

Der kan købes dagkort til hele strækningen, men du skal ikke købe mange dagkort, før et medlemskab af foreningen er billigere (og så kan du jo fiske, når du har lyst til det samtidig med, at du får alt, hvad foreningen ellers har at byde på, gratis oveni).

Klik på kortet for at besøge Gelsåsammenslutningens egen hjemmeside, hvod du bl.a. kan downloade et kort over åen med P-pladser indtegnet og finde fiskeregler og anden vigtig information.

BEMÆRK de specielle regler for laksefiskeri, samt at der er indberetningspligt af al fangst af fedtfinnefisk i Gels Å.